- juni 2022 DTU Lyngby, Oticon Salen, Studentertorvet 107, 2800 Kongens Lyngby, Danmark
Der er i de seneste år kommet vigtig ny viden om hvordan udendørsbelysningen påvirker biodiversiteten for dyr og insekter og deres søvn og vågenaktivitet.
Den 8. Juni kl. 12:30-17:00 holder vi på DTU et seminar med titlen ”Bæredygtig udendørsbelysning til forbedring af biodiversiteten”.
Kunstigt lys om natten kan have skadelige effekter på dyrs søvn og døgnrytme. Melatonin et mørkehormon og søvnsignal hos dagaktive arter undertrykkes ved ekstremt lave lysniveauer i mange dyr, lige fra under 0,1 lux for fisk og gnavere til 1 lux for mange fugle. For eksempel kan solsorte få reduceret melatonin-niveauet om natten med 50% ved ganske lave lysniveauer på 0,3 lux.
Det er derfor vigtigt, at vi styringsmæssigt og spektralt designer udendørslyset rigtigt således at dyrene ikke skræmmes væk fra by- og parkområder, hvor vi har belysning.
Gadebelysning om natten baseret på LED teknologi er endvidere i internationale studier blevet identificeret som en mulig faktor bag faldende insektpopulationer rundt om i verden, en kæmpeudfordring da dette kan have en dominoeffekt på biodiversitet og på en lang række fødekæder.
På kurset den 8. juni vil du høre om den seneste nye forskning om lys og biodiversitet og du vil lære hvordan man kan designe LED lyset således at biodiversiteten blandt dyr og insekter kan optimeres.
Tilmelding til kurset er gratis og efter ”først til mølle” – princippet på følgende e-mail: linchr@dtu.dk
Husk at angive dit fulde navn, titel og virksomhedsnavn/institutionsnavn.
Du vil efterfølgende modtage en e-mail bekræftelse på din tilmelding, så længe der er ledige pladser.
12:30 – 12:50 Velkommen til DTU og Lighting Metropolis, Professor Paul Michael Petersen,
DTU Electro
12:50 – 13:10 Specialdesignet LED belysning til forbedring af biodiversitet for dyr og
insekter, Professor Paul Michael Petersen, DTU Electro
13:10 – 13:30 Pause, kaffe og te
13:30 – 13:50 Nocturnal lighting for animals, – to be announced.
13:50 – 14:10 Æstetisk mørke i byrummet, Designer Lisbeth Dam Kørner, SLA Copenhagen
14:10 – 14:30 Hvad siger de nye vejregler om lys og biodiversitet? Manager Jakob
Zeihlund, Focus Lighting
14:30 – 14:50 Vi deles om natten, Lys- og armaturdesignere Philip Jelvard og Rune Brandt
Hermannsson, Light Bureau
14:50 – 15:10 Pause, frugt og kage
15:10 – 15:30 Udvikling af en ny sensor til måling af lysets effekt på dyr og insekter,
CDO Joachim Stormly Hansen, Ocutune
15:30 – 15:50 Biodiversitet i grøftekanten – to be announced.
16:00 – 17:00 Networking, vin og tapas
Tilmelding: Administrativ koordinator Linda Christel, DTU Electro, linchr@dtu.dk